Gå til hovedindhold

Løn

Arbejdsgiveren indbetaler skatten for de ansatte.

Du skal sørge for, at Skattestyrelsen får besked om dine ansattes løn, A-skat og AM-bidrag - og til sidst skal du indbetale A-skat og AM-bidrag.

Lønseddel

Du skal lave en lønseddel til din ansatte med mindst fire oplysninger:

  • Hvor meget har den ansatte tjent i perioden
  • Hvilken periode dækker lønsedlen
  • De beløb, du har trukket fra til fx A-skat og AM-bidrag
  • Dit navn, adresse og relevant CVR-nr. eller SE-nr.

Lønsedlen er din medarbejders kvittering for, at du har trukket ATP, AM-bidrag og A-skat, og beløbene kommer til at stå på medarbejderens årsopgørelse.

LetLøn

LetLøn er Skattestyrelsens system, som arbejdsgivere kan bruge til at indberette A-skat og AM-bidrag, ATP-bidrag, feriepenge, lønstatistik og pensionsoplysninger til visse pensionsinstitutter. Det kræver blot, at du har adgang til internettet.

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.