Gå til hovedindhold

Produktion & tilladelser

Undersøg om der er særlige krav til det, du vil producere og sælge.

Det gode råd er at få styr på krav og pligter, inden du investere i fx maskiner og ingredienser. Vil du sælge et produkt i Danmark, er det dit ansvar, at det er sikkert.

Regler for fødevarevirksomheder

Vil du producere fødevarer, herunder kosttilskud, skal du være opmærksom på krav til lokaler og mærkning, samt regler om råvarer og tilsætningsstoffer.

Lægemidler

Import og handel med lægemidler skal varetages af fagfolk, fordi lægemidler er underkastet et meget restriktivt regelsæt. Lægemiddelstyrelsen afgør, om et lægemiddel må markedsføres. Dette gælder også importerede lægemidler, som ikke umiddelbart godkendes i Danmark, selv om de er godkendt i det eksporterende land.

Mærkningskrav på andre varer

Nogle produkter skal mærkes, så forbrugeren kan være tryg ved, at de ikke er til sikkerheds- eller helbredsmæssig fare, fx er der en lang række krav til tøj og legetøj til små børn. Her skal du have fat i den relevante kontrolmyndighed i din branche.
Andre mærker fortæller om varernes egenskaber, kvalitet, oprindelse, indhold, anvendelsesmåde og muligheder. For en lang række produkter er det frivilligt, om og hvordan du vil mærke dem, men det er fx smart, at tøjproducenterne er nogenlunde enige om, hvor stor en t-shirt skal være for at være en X-large.
Hvis du vil sælge småkager med et anerkendt økomærke, skal du igennem nogle godkendelsesprocedurer. 

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.