Gå til hovedindhold

Betaling ved import

Er din leverandør en professionel eksportvirksomhed, har han sikkert betingelser, der er tilpasset de enkelte markeder.

Inden for EU

Er der tale om større ordrer, når du importerer, skal du være forberedt på, at leverandøren søger kreditoplysninger om din virksomhed som en standard sikkerhedsforanstaltning. Hvis oplysningerne er tilfredsstillende, tilbydes du branchens almindelige betalingsbetingelse for Danmark. Dette kan fx være løbende måned ti dage. I modsat fald vil han forlange betaling forud eller remburs. En remburs er leverandørens garanti for betaling og din garanti for, at varen er afsendt.

Udenfor EU - Remburs

Hvis du handler med fjerntliggende lande fx USA eller Indien, vil du typisk blive anmodet om at stille en remburs. En remburs er leverandørens garanti for betaling og din garanti for, at varen er afsendt. På engelsk hedder remburs "a letter of credit" og forkortes med l/c.

I rembursen garanterer din bank for, at du er i stand til at betale beløbet. Det vil sige, at der er høj sikkerhed for betaling. Leverandørens bank garanterer på tilsvarende vis ordren i overensstemmelse med ordredokumenterne, så varen afsendes til tiden.

Når du betaler via remburs, får du mulighed for kredit, fordi pengene på denne måde er sikre. Du skal kun betale, hvis alle rembursens krav er opfyldt, bl.a. at du har modtaget alle nødvendige dokumenter. Med andre ord risikerer du ikke, at betaler uden at kunne få varen indfortoldet.

Det er dig og din bank, der skal udarbejde rembursen ifølge ordrebekræftelsen.

Læs mere om remburs

Du kan læse meget mere om remburs her på Startvækst.

Emneord til denne artikel: 
Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.