Gå til hovedindhold

Mit virk >

Brug af cookies

Cookies er tekstfiler, der placeres på en brugers computer, tablet, smartphone el.lign., med det formål at lagre eller indsamle oplysninger om brugeren.

Man kan typisk anvende flere forskellige typer cookies med forskellige formål. De omfatter: 

  • Tekniske cookies, der er nødvendige for, at langt de fleste hjemmesider fungerer, som de skal. De sørger også for, at brugerne ikke hele tiden ryger af den hjemmeside, de besøger. 
  • Statistikcookies, der bruges til at optimere design, brugervenlighed og effektiviteten af en hjemmeside fx tilføjer kundefeedback eller indsamler data til brug for webanalyser 
  • Personaliserede cookies, der indsamler oplysninger ved at følge brugerne rundt på en hjemmeside, hvor de samler vores digitale fodspor op. Personaliserede cookies bruges til at give brugerne mere målrettet og relevant indhold, eksempelvis i form af foreslået information og artikler. 
  • Markedsføringscookies, der indsamler oplysninger ved at følge brugerne på de enkelte hjemmesider, på samme måde som personaliserede cookies gør. De indsamlede oplysninger bruges til at skabe et overblik over vores interesser, vaner og aktiviteter for at vise relevante annoncer for ting, vi tidligere har kigget på.

Anvendelse af cookies kræver som udgangspunkt samtykke når man som virksomhed placerer og aktiverer disse på brugerens udstyr.

Hvis en virksomhed anvender statistikcookies samt forskellige former for trackingcookies (personaliserede cookies og markedsføringscookies), skal virksomheden således indhente samtykke. Det skyldes, at indsamlingen af data i de tilfælde har til formål at skaffe mere viden om brugerens aktivitet, handle- og søgemønstre, eventuelt både på virksomhedens egne og samarbejdspartneres hjemmesider. Brugeren kan opleve det som en krænkelse af privatlivet, og virksomheden skal derfor informere den berørte person om, hvilke data virksomheden indhenter, og give sit samtykke til, at virksomheden placerer og anvender de pågældende cookies.

De tekniske cookies kræver derimod ikke samtykke. De sikrer alene funktionaliteten på hjemmesiden fx opkobling til internettet, husker varer i en elektronisk indkøbsvogn eller log-in, navn eller adresse i forbindelse med bestillinger. De tekniske cookies har altså ingen betydning for brugernes privatsfære, da de ikke registrerer, hvad brugerne søger efter på andre hjemmesider. 

I forbindelse med at man som virksomhed indhenter samtykke, skal virksomheden som minimum oplyse brugeren om:

  • Hvem der sætter cookies, herunder også hvis virksomheden placerer cookies på vegne af andre, såkaldte tredjepartscookies.
  • Formålet med at indsamle data via cookies, f.eks. indsamling af data til brug for udarbejdelse af statistik over besøg på siden, indsamling af oplysninger for at sikre en god oplevelse af siden eller indsamling af data til målrettet markedsføring.
  • Hvordan brugeren samtykker eller afslår brug af cookies
Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.