Gå til hovedindhold

Mit Virk >

Videoer

Videoer

Når du afspiller videoen, vil udbyderen sætte cookies på din computer. Læs mere om cookies på Virk.

Det er vigtigt, at IT-sikkerhed er forankret i virksomhedens ledelse. Det er ledelsens ansvar at vurdere hvor stor en IT-sikkerhedsmæssig risiko, virksomheden kan acceptere. Det er også ledelsen, som skal sørge for at prioritere tilstrækkelige ressourcer til arbejdet med IT-sikkerhed.

Mange af de sikkerhedsforanstaltninger, som er vigtige for at have god IT-sikkerhed, er organisatoriske. Det er ofte procedurer, som de ansatte skal følge. Det kan fx være en beredskabsplan, der sikrer, der er en klar forståelse af, hvordan medarbejderne skal reagere ved en IT-sikkerhedshændelse..

Rigtig mange IT-sikkerhedsbrud sker, fordi medarbejdere mangler viden om IT-sikkerhed. Det er derfor vigtigt, at I løbende oplyser og uddanner de ansatte i, hvordan man fx undgår at trykke på skadelige links.

Alle virksomheder bør have en sikkerhedspakke, som fx har en backup-løsning, firewall, antivirus osv. Med en sikkerhedspakke bliver virksomheden mindre sårbar for de mest almindelige former for malware.

Mange virksomheder outsourcer driften af deres IT-systemer. Derfor er det vigtigt, at I stiller krav til, at der er styr på sikkerheden hos de virksomheder, der står for driften af jeres IT-udstyr. Det er virksomhedens eget ansvar, at der er styr på sikkerheden hos leverandører og andre samarbejdspartnere.