Gå til hovedindhold

Facebook fansider

Fansider er virksomhedernes alternativ til de personlige brugerprofiler og fungerer langt hen ad vejen på samme måde.

Forskellen på en almindelig profil og en Fanside er at relationen er baseret på Fans frem for Venner, og at de informationer du kan tilføje til din fanside er forretningsorienterede i stedet for interessebaserede.

Vælg mellem 3 typer fansider

Første skridt er at vælge hvilken type fanside, der passer til dig. Der findes tre typer:

  1. Lokal fanside
    Fansider med en enkelt geografisk tilknytning
  2. Varemærker, Produkt, Organisation
    For større landsdækkende eller internationale organisationer og brands
  3. Kunstner, Band eller offentlig person
    For enkeltpersoner og bands – giver blandt andet mulighed for deling af egen musik via Facebook

En lokal fanside vil oftest være det helt rigtige sted at starte for mindre virksomheder.

Berig din fanside

Ligesom med en privat profil gælder det nu om at berige din virksomheds fanside med givtige informationer relevante for dine kunder, og jo mere du kan skille dig ud dets bedre.

  • Start med et iøjnefaldende fanside foto, der udnytter de 200 x 600 pixels, der er til rådighed
  • Udfyld alle standard informationer så som mission, firmabeskrivelse, produkter, åbningstider, kontaktinformation mv.
  • Opret events, billedgallerier og debatter i det omfang det giver mening for din virksomhed, og giv dine kunder mulighed for at involvere sig.

Befolk din fanside

I modsætning til en personlig profil kan du ikke invitere hvem som helst til at være fan. I stedet skal du invitere de venner fra din personlige profil, der vil være interesserede i at blive fan af din virksomhed.

Samtidig bør du overveje at tilføje en facebook fanboks på din hjemmeside, der giver dine eksisterende kunder mulighed for nemt at blive fans og fremadrettet følge din virksomhed og/eller brand.

Vær aktiv

Det vigtigste ved en Facebook fanside er, at du som virksomhed aktivt involverer dig. Del interessante informationer og stil nysgerrige spørgsmål til dine fans og skab et grundlag for dialog, hvor du kan øge din kundeindsigt.

Tilføj merværdi

Overvej, hvad du kan give dine fans af merværdi, der vil gøre det attraktivt for dem at være fans og at anbefale din fanside til deres venner. Måske du kan tilbyde en særlig rabat eller give adgang til eksklusive events. Du kan også lade dine fans være de første til at teste nye produkter mv. og give feedback.

Jo mere du kan inddrage dine fans og gøre dem til ambassadører, jo større chance er der for, at du vil få succes med din Facebook fanside.

Link: Opret en Facebook fanside

Emneord til denne artikel: 
Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.