Gå til hovedindhold

Prisfastsættelse

At prissætte produkter/serviceydelser behøver ikke at volde de store problemer, hvis du er opmærksom på nogle få forhold.

Markedsmekanismerne i udbud og efterspørgsel bevirker, at hvis en ydelse er meget efterspurgt, og der kun er få udbydere, kan man tillade sig at sætte en høj pris.

Modsat kan man være nødt til at sætte en lav pris, hvis der er et stort udbud af samme ydelse.

1. Kortlæg virksomhedens omkostninger

Inden din ydelse når frem til kunden, har der været en række aktiviteter, som er forbundet med forskellige udgifter.

Disse udgifter er fx:

  • Indkøb, forbrug og evt. bearbejdning af råvarer
  • Arbejdsløn
  • Transport, importafgifter
  • Administration etc.

Når du har fastlagt dine udgifter, kan du ud fra et simpelt regnestykke kalkulere, hvor meget dit produkt/din ydelse minimum skal koste, for at alle dine udgifter er dækket ind. Hertil lægger du den ønskede fortjeneste, og du har nu din salgspris. Husk at lægge 25 % moms til din salgspris.

Sådan kan regnestykket, der viser salgsprisen se ud:

Købspris plus Virksomhedens omkostninger plus Fortjeneste
= Salgspris plus 25 % moms

2. Undersøg kundernes efterspørgsel

Forhold vedrørende målgruppen har også indflydelse på prissætningen.

Disse forhold er:

  • Hvad er kundernes behov, købsmotiver, rådighedsbeløb?
  • Sæson, trend, mode
  • Kundernes prisforventninger - psykologisk pris, forretningsimage, pris = kvalitet etc.

3. Afdæk konkurrenceforhold

Afhængig af konkurrenceforholdene på markedet skal du som minimum undersøge en række forhold.

Disse forhold er:

  • Prisniveauet for tilsvarende produkt/ydelse
  • Konkurreres der på prisen for din type produkt?
  • Hvilke øvrige konkurrenceparametre benyttes?

Hvis der konkurreres på prisen, skal du vurdere, om der findes produkter/ydelser der let kan erstatte dit. Jo mere ens en række konkurrerende produkter/ydelser er, jo større fordele er der ved at købe det billigste.

4. Beregn dækningsbidrag

Forskellen mellem dit salg og de direkte omkostninger kaldes bruttofortjeneste eller dækningsbidrag. Beløbet fremkommer ved at trække de direkte omkostninger fra indtægter ved salget.

Hvis dækningsbidraget ikke dækker de faste omkostninger, vil virksomheden have et underskud. Det er altså ikke noget ved at skabe et stort salg, hvis hvert salg giver underskud.

Eksempel på dækningsbidrag

Sælger du fx cd'ere til 140 kr. pr. styk (excl. moms 112,00 kr.) over internettet og reklamerer med "Ingen portoudgifter", vil dit regnestykke se sådan ud:

Salgspris, excl. moms 112,00 kr.
- Købspris hos pladeselskab - 88, 00 kr.
- Pakning og foret kuvert - 1,25 kr.
- Forsendelse - 9,75 kr.
= Dækningsbidrag =13,00 kr.

 

Dette regnestykke fortæller dig, at for hver gang du sælger en cd til 140 kr., har du 13 kr. tilbage til at betale alle andre udgifter, end lige dem, der er gået til direkte at købe, pakke og sende cd´en. Dette beløb kaldes dækningsbidrag eller bruttofortjeneste.

Udregning af dækningsgrad

Dækningsbidraget kan også opgøres i %, så det bliver nemmere at sammenligne dækningsbidraget år for år eller at sammenligne det med en beslægtet virksomhed.

Dækningsgrad udregnes ud på flg. måde:

  • Dækningsbidrag x 100 / Salgspris = Dækningsgrad
  • For cd´en bliver dækningsgraden:
    13 kr. x 100 / 112 kr. = 11,60 %

5. Fastlæg den nødvendige omsætning

Det er svært at finde ud af, hvor meget man skal sælge for at tjene penge nok. Som hjælp kan man lave et budget bagfra. På den måde finder du ud af, hvor mange timer eller hvor mange stk. du skal sælge.

  1. Du starter med at beslutte, hvor stort et overskud (din løn) din virksomhed skal komme ud med det første år
  2. Derefter arbejder du dig op fra bunden og finder ud af hvilke renter, du skal betale til banken
  3. Find størrelsen på dine afskrivninger, hvis du har nogen
  4. Regn ud, hvor store faste udgifter, du forventer at få
  5. Læg overskud, renter og faste udgifter sammen. Dermed finder du dit dækningsbidrag/bruttofortjeneste. Når du har bruttofortjenesten/ dækningsbidraget, kan du finde ud af hvor meget, du skal sælge for at få det besluttede overskud.
  6. Hvis du sælger konsulenttimer, vil dine variable omkostninger være næsten lig nul, og du kan så dividere din timepris op i bruttofortjenesten. Herved får du det antal timer, du skal udfakturere for at få det besluttede overskud.

Sælger du fx jeans til 150 kr. som du har købt for 50 kr., kan du også finde ud af, hvor mange bukser, du skal sælge for at opnå det besluttede overskud. Når du først har fundet ud af hvor mange timer, du skal udfakturere eller hvor mange jeans, du skal sælge, kan du vurdere, om det er muligt at sælge så meget, som der er behov for.

Dine udgifter

Du har fået mulighed for at sælge gode jeans til en rimelig pris, og du vil sælge dem fra et lille forretningslokale tæt på hovedstrøget. Du har regnet på tingene og fundet frem til følgende økonomiske beregninger:

  • Du skal have et overskud før skat på 200.000 kr.
  • Du skal låne 100.000 i banken for at komme i gang, det giver en årlig renteudgift på 10.000 kr.
  • Dine faste omkostninger til husleje, forsikring, telefon, lidt butikshjælp, markedsføring m.v., har du regnet dig frem, til bliver 120.000 kr.

Dit omvendte driftsbudget vil da se således ud:

Ønsket overskud (løn): 200.000 kr.
Renter af lån: 10.000 kr.
Faste udgifter: 120.000 kr.
Nødvendig bruttofortjeneste/
dækningsbidrag:

= 330.000 kr.

Nu skal viden om forholdsregning bruges, for at nå til det nødvendige salg:

Salg 150 kr.
Variable omkostninger - 50 kr.
Bruttofortjeneste: =100 kr.

Bukserne har en dækningsgrad (dg) på:
100 kr. x 100/ 150 kr. = 66 %

Vi bruger nu dækningsgraden til at finde ud af, hvilket salg vores bukseforretning skal have:

Bruttofortjeneste: 330.000 kr. (66%)
Variable omkostninger: 165.000 kr. (33%)
Salg/omsætning: =495.000 kr. (100%)

Nu ved vi, at det kræver en omsætning på 495.000 kr. (moms) for at kunne trække 200.000 kr. ud af virksomheden til privatforbrug.

Det nødvendige salg

Vi kan nu regne på, hvor mange bukser der skal sælges for at tjene 200.000 kr.:

  • Nødvendigt salg incl. moms pr. år: 495.000 kr. 25 % moms = 618.750 kr.
  • Forbrugerens købspris for cowboybuks: 150 kr. 25 % moms=187,50 kr.
  • Nødvendigt antal solgte bukser pr. år: 618.750 / 187,50 = 3.300 stk.
  • Antal åbningsdage i forretningen pr. år: 290 dage
  • Gennemsnitligt salg af bukser pr. dag: 3.300 bukser/290 dage = 23 bukser

Sælger du flere forskellige ydelser eller varer i din virksomhed, vil udregningen selvfølgelig blive mere kompliceret, da du skal ind og finde en fælles dækningsgrad for alle dine produkter. Det ændrer dog ikke på principperne ved det omvendte budget.

Emneord til denne artikel: 
Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.